søndag den 7. februar 2010

En uge i sneens og politikkens tegn.....

























Ja så er det sørme gået en uge igen…tiden farer af sted, måske fordi det hele er så nyt og spændende lige nu. Kan se at jeg sidste gang havde skrevet at der var faldet mega meget sne herovre….tror om igen Lisa, fordi DC har netop slået snerekorder i snefald, men mere om det senere ☺

Denne uge startede jeg på arbejde, sådan helt rigtigt. Om mandagen var det egentlig mest bare en informations dag hvor vi hørte om de forskellige afdelinger der er på ambassaden og hvad de laver. Meget spændende at få et indblik i hvad alle andre laver, især fordi min afdelinge på mange måder kommer til at få et samarbejde med disse. Det har jeg vist slet ikke fået skrevet, men arbejder både i handelsafdelingen på ambassaden, men også i ADBC (American-Danish business counsel) som har af gøre med samhandlen mellem amerikanske og danske virksomheder. Så skal prøve at finde partnerskaber, og få brandet hvad ambassaden kan yde for virksomhederne såsom markedsanalyser osv., super spændende, og glæder mig meget til at komme i gang.
Anyways var ved at fortælle om første dag, som vi selvfølgelig startede på amerikansk manér, med donuts og sort kaffe, ja ja man skal jo ind i det ik ☺ Men alle afdelingerne fortalte om deres områder, og vi fik hørt noget om sikkerhedsforanstaltningerne på ambassaden, det er jo ikke for sjov i og med at Danmark ligger rimelig højt på terroristernes hadeliste. Derfor er der en del ting man skal tænke over, og være påpasselig med. Men meget af det er common knowledge, f.eks. en mand med kæmpe skæg og turban der står med en kæmpe pakke der tikker på en forholdsvis skræmmende måde uden for ambassaden, skal man nok ikke lukke ind osv. ☺

Men i løbet af ugen har jeg egentligt prøvet mest at sætte mig ind i arbejdsgangene, procedurerne og arbejdsopgaverne så jeg har overblikket til at komme i gang. Det tager alligevel lidt tid at sætte sig ind i, også fordi man jo overtager opgaver fra de gamle praktikanter der af gode grunde var meget mere inde i stoffet end os andre.
Jeg har været så heldig allerede at være på en konference. Ja det var virkelig en oplevelse i sig selv. Altså as a rookie kan sådan noget som bare at finde ud af hvordan man skriver sig ind på en konference være en udfordring. I hvert fald brugte jeg lidt tid på at finde ud af hvor jeg skulle skrive mig ind, hvor man lagde overtøj, hvor exhibition hall osv. var. Er jo desværre ikke…..endnu, så garvet i sådan noget.
Konferencen hed Retech 2010 (http://www.retech2010.com/) og var en konference om renewable energy, så der var en masse eksperter, samt en masse udstillere der havde fokus på vedvarende energi. Jeg skulle egentlig bare prøve at gå rundt og snakke med de forskellige mennesker, og sætte mig ind i hvad det gik ud på samt hvor langt USA er i forhold til disse ting. De er jo ikke lige så langt som vi er i DK. Skal vist også lave en artikel omkring det til vores nyhedsbrev. Jeps jeps, men som den rookie jeg var, endte jeg med at gå til nogle meget spændende foredrag omkring klima forandringer osv. hvor COP15 blev nævnt i flæng, egentlig havde jeg ikke adgang til det, men man kan jo snige sig ind. Der sad et panel af fem eksperter der snakkede om dilemmaet, hvorefter salen kunne stille spørgsmål. Det var virkelig spændende. Også fordi jeg kan forestille mig det må være enormt frustrerende for amerikanerne, at hver gang der kommer en ny præsident er der nogle nye mål og tiltag de vil med klimaet, som kan kollidere, så derfor skal de ændre strategi hele tiden. Faktisk skinner det også meget igennem når man snakker med folk, om de er pro Bush eller pro Obama, i og med at de nævner forskellige tiltag de har taget. Jeg snakkede bl.a. med en, der nævnte af Bush havde sat flere penge af til disse ting end Obama, men ja man skal lige tage alt med et gran salt, før man har fakta.
Amerikanerne er enormt åbne, meget snakkende og minglende. Det kan faktisk være svært nogle gange at vide hvornår man mingler, og hvornår man snakker privat. Men selvfølgelig når jeg er til konference er det mingle. Et eksempel herpå er, at da jeg skulle gå til frokost, hvilket var alene, da jeg absolut ikke kendte nogle. Falder jeg i snak med en super spændende mand, han arbejde åbenbart på kongressen og arbejde med energi og klima, så bare ved at spise frokost med ham og snakke politik og energi, fik jeg en super brugbar kontakt som jeg kan bruge på ambassaden, ret fascinerende.
Men det er noget andet sjovt, alle kaster simpelthen visitkort rundt, så jeg er ret handikappet i og med at jeg ikke har mit endnu. Man ved aldrig hvornår man møder en god kontakt, der kommer en sjov historie senere ☺
Ja er jo kvinde, så der kommer lige en sjov bemærkning, fordi der var flere på den her konference der kommenterede mine flotte flæse sko, det synes jeg altså var ret sjovt ☺ Så mere formelt var det altså ikke.

Om onsdagen var alle os danske praktikanter til et ”intern, drinks after work meeting”, som var et arrangement hvor alle praktikanter der var i DC kunne mødes og snakke. Det var faktisk ret sjov, og vi fik mødt hele den svenske delegation af praktikanter. Derududover mødte vi også nogle danskere og svenskere der arbejder for Europa kommissionen, som også var der. Det er så sjovt, fordi hele DC emmer bare af politik, og alle virker som om, de er en del af det her organ. Så man møder bare hele tiden folk der arbejder alle mulige spændende steder, personligt kæmper vi for at møde nogle ”WEST WING” folk, skal simpelthen ind i det hvide hus, det er simpelthen målet!

Om torsdag da jeg var på vej til RETECH konferencen var hele min blok lukket af, og der var ca. 1 million politibiler omkring. Meget naturligt, spørger jeg hvad det går ud på, det viste sig så, at det var fordi Obama himself, der skulle spise morgenmad på Hilton som ligger lige ved mig, så cool ☺ Kunne desværre ikke blive og vente på at se bilen, det gad jeg ellers godt.

Fredag blev der varslet kæmpe sne storm i DC området. Men på bedste danske manér tager man lidt løst på det og tænkte, hvor slemt kan det egentlig være?!?! Jeg mener, herovre er de bare lidt mere hys. Men da de ikke har vinterdæk og sådan noget, så er de helt lost hvis der er glat, fordi man går jo ikke rundt…..
Derudover er alle deres kabler og el-ledninger oppe i luften, hvor vores i DK er gravet ned, så nogle gange ved storme, oplever mange amerikanere at ledningerne falder ned, eller at et træ vælter ned i dem, så de er uden strøm.
Nå men var på arbejde fredag, og vi fik af vide, vi kunne gå før hvis vi ville, så vi kunne nå hjem inden stormen. På dette tidspunkt falder der kun få snefnug. Men der var totalt panik i byen, og folk hamstrede dåsemad, brød, mælk etc. I supermarkederne, og i medierne blev det hele tiden kaldt Super Storm, Snowmageddon og Snowpocalypse, dertil blev lufthavnen lukket!!! Det vil sige flere mennesker strandede i DC.
Men i løbet af fredag aften tog det virkelig til, og lige pludselig var der kæmpe meget sne kommet på ingen tid. De sagde der ville komme 20-30 inches, 1 inch er 2,5 cm, så det er kodylt meget.
Os praktikanter havde aftalt vi skulle i byen, så vi tog jo ud i stormen…super god ide ja. Men sneen gik til knæene, nogle gange til midt på lårene, helt vildt. Normalt er der ret befærdet, men gaderne lå/ligger bare helt øde, og folk går rundt på vejene, men kælke og ski, hvilket faktisk er rigtig hyggeligt. Derudover er nogle træningscentre og restauranter lukkede, så det er virkelig som at gå rundt i et skiområde, som er forladt. Men det er bare enormt smuk, og rigtig hyggeligt at folk bare tumler rundt i sneen i Winter Wonderland ☺

Om lørdagen var der en gruppe mennesker der havde arrangeret en kæmpe sne bold kamp ved Dupont Circle. Så tror der mødte ca. 2000 mennesker op i en kollektiv kamp, nord mod syd (se billeder).
Mig og Caroline (en anden praktikant) havde valgt den varme løsning – sidde på Starbucks med kaffe og se på begivenhederne.
Der skete noget ret sjovt, fordi jeg stod i en mega kø for at købe kaffe, da jeg så siger noget til Caro. Det er der en mand, der reagerer på foran mig, og spørger om vi snakker dansk. Derefter begynder han simpelthen at snakke dansk til mig. Helt vildt!. Og han var virkelig god. Han havde åbenbart boet i Danmark i et år, og deraf lært det, men det var imponerende hvor god han var. Men samtalen fortsatte da på engelsk, da det måske blev lidt for svært i længden. Men det sjove ved det er, at han arbejder med det samme som jeg gør på ambassaden, import/eksport af danske/amerikanske produkter, så nu har jeg fået en kontakt der, så vi kan samarbejde om at få handlen igennem, han har de amerikanske virksomheder og jeg de danske så det er helt perfekt, og tror det vil være yderst brugbart.
Derudover var han marketing mand og havde et bureau i Seattle, så måske på sigt det bliver en god kontakt med job også ☺ Ja en tur i Starbucks kan være det perfekte sted at mingle, især i en kø på 3 kvarter!
Nå men han var derovre med tre danske venner han havde (som i øvrigt var strandet, fordi lufthavnen var lukket), men en af vennerne var Christine Antorini fra S, så hende fik jeg da også lige hilst på ☺ De var alle tre politikere, og havde været til det møde som Obama havde holdt på Hilton i min blok om onsdagen….verden er sgu lille ☺
Derudover var ham gutten plus danskerne venner med den danske ambassadør, som de havde været til middag hos nogle dage før, alle kender åbenbart alle her i DC.

Om aftenen var vi igen ude, denne gang til noget fødselsdag og så på en cool bar der hed ChiCha, som var sådan et vandpibested med kæmpe sofaer og fantastiske mango mojitos, der blev også drukket et par stykker ☺

I aften (søndag) skal vi til noget Super Bowl fest på international student house, som er et helt fantastisk sted, det er virkelig som at gå rundt på Harry Potter slottet, ret fantastisk.
Desværre blev super bowl fest på ambassaden aflyst, øv øv øv. Nå men det er Saints og Colts der spiller mod hinanden, bliver sjovt at opleve hvordan USA fejrer/ser det ☺

Uh ja det glemte jeg næsten helt, ved ikke om jeg nævnte de havde sådan en creepy dukke her i huset…..den har jeg nu fundet ud af er en støvsuger-skjuler…..ja der finder mange mærkelige ting. Men sådan er det jo når man skal gøre rent, og ikke lige kan finde støvsugeren, så må man spørge, men meget mærkelig ting at have.

Det var vist beretningen for denne uge…..men som Mogensen og Christiansen siger: ”Det har været en god uge, men næste uge bliver endnu bedre”. Take care people ☺
Møs

1 kommentar:

  1. Du skriver sjovt Lisa. Fedt at du får minglet så meget :-)

    SvarSlet