Farvel til DC :(

Ja det er helt vemodigt, men nu er det kommet til min sidste blog på min eventyrrejse til Washington DC L Det er lidt ambivalent, fordi jeg har haft det fedeste ophold herovre, som jeg vil huske resten af livet, og som jeg har nydt, har haft det sjovt, lært en masse osv. Men på den anden side, er jeg også så klar til at komme hjem til Danmark og fortsætte min dagligdag, hvor I er en stor del, og hvor jeg skal i gang med mit speciale. Derudover vil jeg da også indrømme, at det bliver såååå rart at komme tilbage til min lejlighed, hvor der er rent og pænt :)

Jeg skal flyve fra DC i morgen aften lørdag kl. 22, og lander i Kastrup søndag kl. halv fire. Det bliver en lang tur, især når man glæder sig så meget. Men lige pt. går min bekymring mere min bagage. Mærkelig nok kan jeg godt have alt i kufferterne, men vægten, av av av, den er sgu heavy loaded. Og jeg har endda smidt en del ting ud, ja og også sko!!! Frygter lidt at komme ud i lufthavnen og vægten står på over 32 kilo, og jeg derfor må få det fragtet med Cargo, shit det skal bare ikke ske. Men det var godt nok også pænt ynkeligt, da jeg skulle flytte fra Belmont Road over til Caro, jeg kunne dårligt nok løfte kufferterne, så fandt et system, hvor jeg kunne slide på kuffertens side ned af trappen, men totalt uden kontrol! Jeg er sgu blevet legally blonde, men altså det går da helt amok, når jeg skal i lufthavnen med to kufferter, jeg på ingen måde kan bære (hurra for hjul, og please don´t break!), og en håndbagage med 2 computer mm., som også er ekstremt tung. I skal ikke undre jeg over, hvis jeg har en mærkelig holdning i kroppen, når jeg kommer hjem, fordi det her bliver da virkelig en ufordring, men den tid den sorg!

Men hvad er det jeg ser, kamp dårligt vejr derhjemme nu og regn! Vidste det bare, sådan er det altid med sommerferie (og når jeg har fri) i Danmark. Håber virkelig det bliver godt vejr på Skanderborg festival, ellers må jeg da ud efter nogle gummistøvler, hurra det er bare lige mig?!?!

Nå tilbage til ”beretningen fra DC”. Siden sidst har det mest handlet om goodbye til DC. Samme aften som jeg havde skrevet blog i sidste uge, havde jeg planlagt en rimelig rolig aften, hvor jeg bare lige skulle rydde op osv. inden jeg fik gæster fra Danmark, Mia og Sanne. Men så kl. halv 11 om aftenen får jeg pludselig en sms fra Mia, hvor hun siger, at nu er de landet i New York og skal til at stå på bussen, så de er der om 4 timer. Upsi, vi havde bare snakket fuldstændig forbi hinanden, og jeg havde først troet de ville komme næste dag, så fik lidt travlt med at pakke sammen og gøre plads til dem. De ankom så i DC kl.3 om natten, så det var en lidt hård dag på arbejde næste dag.

D. 20 juli holdt Friis afskedsreception på ambassaden, hvor en masse kontakter samt folk fra ambassaden kom. Fandt ud af her i går, at der åbenbart har været et indslag fra receptionen på TV News her forleden, lidt vildt at de sender fra sådan noget. Det ved jeg ikke, om jeg har nævnt, men Friis skal være ambassadør i Beijing herefter. Peter Taksøe-Jensen bliver nye ambassadør for Danmark i USA.

Næste dag skulle vi til VOA, Voice of America, som er en tv station, som sender nyheder i lande, hvor der er censur såsom Kina og Nordkorea. Det var faktisk meget spændende at høre om, men godt nok en meget ”rød” station. Men tror bestemt det er et spændende arbejde, at sende fra lande der ikke vil have informationer ud af landet. Efter arbejde mødtes jeg med Mia og Sanne og spiste på SEI sushi, det er bare altid godt J

Fredag havde jeg fået lov at afspadsere, da jeg har arbejdet en del aftener til f.eks. receptioner, så det var meget rart, jeg havde en dag sammen med Mia og Sanne. Det var også den dag, jeg skulle flytte over til Caro (hvilket i øvrigt er super hyggeligt J). Så var lige ud og spise brunch med de andre og flytte vores ting over til Caro, hvorefter at jeg tog tilbage til Belmont og gjorde rent og vaskede. Men det var simpelthen det mest skuffende, jeg nogensinde har oplevet. Rygtet i USA er, at folk på vest kysten er de søde, udadvendte og laid back mennesker, hvor folk på øst kysten og især i DC er super søde, men så snart man vender ryggen til, stikker de en kniv ind, og det følte jeg helt sikkert denne dag. De (Chris og Don) havde et par uger inden, jeg skulle flytte, sagt at tiden var gået så hurtigt og de var kede af, jeg skulle flytte, fordi de ville savne mig, og om jeg ikke ville blive længere tid. Rigtig indsmigrende. Vidste vel egentlig godt, at de bare var kede af at miste 7200 kr. pr måned, men havde alligevel sympati for dem. Men sagde at jeg ville flytte der. På selve dagen da jeg skulle flytte, venter jeg bevist med at afl. nøgle til kl. halv 6, hvor jeg havde fået af vide de begge ville være hjemme. Men nej, kun tv junkien Don var hjemme, så jeg afl. nøglen til ham og spørger efter mit depositum. Og det var så mærkelig, fordi han rejser sig hurtigt fra TV´et giver mig pengene og sætter sig igen, uden at sige noget!!! Og jeg står sådan lidt, og vil give hånd og sige pænt farvel, men det er der bestemt ikke lagt op til! Så jeg siger sådan, farvel Don og siger han bliver altså nødt til lige at rejse sig og lukke os ud. Og det gør han sådan lidt modvilligt, og går ikke engang ud til døren og siger farvel, men står inde i stuen, hvorefter han skynder sig op til TV’et igen. Altså sådan kan man da ikke opføre sig! Jeg har boet der et halvt år! Og ugen inden kunne de slet ikke holde ud, at jeg skulle af sted! Nå men det bliver værre, Christine ringer så senere, og jeg tænker pjuha, hun siger ordentlig farvel, men nej, hun spørger om jeg har sømmet gardinerne på værelset fast. Frækt!!! Jeg siger, det har jeg ikke, men som jeg har sagt hele tiden, har gardinerne ikke fungeret, så valgte at rulle dem op, så jeg i det mindste havde lys. Hun spørger så, hvorfor jeg ikke har sagt noget, så de kunne fikse det. Øhhh spade, jamen meget pædagogisk siger jeg, at jeg flere gange påpegede det, og at de ikke blev ordnet eller udbedret, så derfor gav jeg op til sidst. Men hun var virkelig sur. Tænk at spørge om jeg seriøst har hamret dem fast, efter jeg har klaget så mange gange (og hvor skulle jeg have en hammer fra)! Hun burde i stedet undskylde. Jeg synes det er særlig strengt, fordi jeg virkelig har bidt mange ting i mig for husfreden, bl.a. et beskidt og ulækkert hjem, ulækkert køleskab der ofte ikke virkede, et internet der heller ikke virkede, gardinerne, at de gik ind på mit værelse osv. osv. Så jeg er bestemt skuffet over deres opførelse, men det stemmer jo godt overens med rygtet for DC. Men det var lidt ærgerligt, fordi jeg har været så glad for at bo herovre, og så blev jeg sådan helt anti klimaks efter dette, hvor jeg blev sådan, om DC er overfladisk? Nå i hvert fald næste gang jeg skal ud, ville jeg gerne prøve at flytte til Californien, det skulle være så fedt!

Bagefter mødtes jeg med de andre, og vi tog på Rosemary´s thyme og surprise….drak margarita pitchers en masse. Bagefter tog vi i byen på 14st. Men hvor vildt, da jeg vågnede næste dag, havde jeg fået 20 myggestik på benene, helt vildt! Kan man da ikke være i fred når man drikker margaritas udendørs?!?! Men det så ud som om, jeg havde fået røde hunde, fordi stikkene blev mega store, så det så virkelig mærkeligt ud og kløede helt vildt, great!.

Næste dag lørdag, tog vi nogle stykker på Textile museet om aftenen, hvor Henrik Vibskov og Emenius skulle optræde med noget performance art. Det var seriøst mærkeligt. Noget hvor de var klædt i hvide månedragter og slog på en tromme, hvorefter de rejste sig op og hængte et æble op i en sok i en seks-kant. Derefter lavede de sådan lidt væve teknik i seks-kanten over æblet, og så gik de, da stoffet var på alle kanterne. Det var virkelig mærkeligt. Bagefter var der interview med dem, og det var simpelthen så komisk, fordi de var så syret, og de virkelig tog pis på det hele. Ret underholdende! Men kan ikke rigtig genfortælle det. Bagefter tog vi bare hjem, tøserne lå stadig lidt under for noget jet lag. Søndag kan jeg ikke lige huske hvad vi lavede, tror egentlig bare jeg tog en slappe dag, fordi der var så varmt, så orkede bare ikke at gå ud. Om aftenen tog vi på POV og spiste. Det var dog ikke helt ligeså god mad som sidst.

Mandag skulle jeg på arbejde, og sagde farvel til Mia og Sanne som skulle videre til New York. Det var bare rigtig hyggeligt og sjovt at have dem på besøg, og så tog de også noget af rastløsheden væk i forbindelse med hjemrejsen. Om aftenen lavede jeg middag til Caroline.
Tirsdag på arbejde og til en høring i kongressen. Det er første gang jeg har prøvet det, var faktisk meget sjovt at opleve, hvordan det foregår. Handlede om hvordan man kunne styrke samhandlen mellem USA og Europa. Og så var der forskellige eksperter, der udtalte sig, mens en chairman styrede talerne. Og det var så sjovt, fordi han kedede sig bravt, kunne man se. Han havde sådan en stol, der kunne lænes tilbage, og det gjorde han så konstant, så han nærmest lå og småsov. Om aftenen havde vi inviteret Elisabeth, Katrine og Lise over til Tono sushi på tag terrassen og farvel hygge.

Onsdag, på arbejde og øv på vej til at blive syg L Tog på Perry´s om aftenen (ja fik alt for meget sushi denne uge) hvor de nye praktikanter var ankommet. Bagefter tog de andre ud, men jeg havde det virkelig dårlig så tog hjem. Tror det er feber, men frøs helt vildt, og taget i betragtningen at 38 grader udenfor, så var der helt sikkert noget galt. Jeg sov også med 2 vinterdyner, 2 tæpper, 3 bluser og strømper om natten, totalt Michelin mand, men havde det virkelig skidt. Tror jeg blev syg, fordi det har været lidt stresset på det seneste, med besøg og farvel ting, så jeg ikke lige fik søvn nok.

Torsdag havde jeg det stadig skidt, men blev nødt til at tage på arbejde, fordi jeg skulle oplære en ny praktikant. De nye praktikanter virker i øvrigt super søde, så tror det bliver rigtig godt. Men det var lidt vildt, at skulle overdrage ADBC, efter at have arbejdet med det et halvt år. Men forholdte mig forbløffende loyalt overfor Ulrik, til den nye praktikant. Men det skal jeg selvfølgelig også, og vil heller ikke give hende et dårligt indtryk til at starte med, det ville være ærgerligt…. er sikker på, han nok selv skal ordne det selv hen af vejen J Men har sgu lidt ondt af hende, at hun skal være i ADBC i et år, bliver frustrerende. Men hun er rigtig sød, og virker kvik, så det skal nok gå.

Om aftenen var der barbecue party på ambassaden, som kokken holdt. Men kunne faktisk ikke overskue det, var helt smadret og halsen gjorde seriøst ondt, så var fornuftig og blev hjemme.
I dag, fredag, er min hals stadig killer, men er taget herover alligevel, da det er sidste dag. Og så har vi afskedsreception. Det bliver lidt trist, har været rigtig glad for at være her, så det bliver mærkeligt ikke at skulle møde på mandag. Men samtidig er der ikke mere at få ud af det, så det er ok. I aften skal alle de nye og de gamle praktikanter i byen og feste. Og i morgen er planen at tage med Caro, Katrine og Tere på Tryst, inden jeg skal i lufthaven ved halv seks tiden.
Nu skal jeg i gang med at lave min praktikevaluering, som jeg egentlig har skrevet, men som nok i virkeligheden er lidt for hårdt skrevet, fordi jeg netop har været med kritisk overfor min vejleder. Jeg er lidt i et dilemma, fordi nogle folk har rådet mig til at, lade være med at være for kritisk fordi det kan skade et evt. fremtidigt job i UM, men på den anden side, synes jeg bare ikke det er fair, hvis man ikke må fortælle om sin frustration, og hvis folk er for bange for at sige sin mening, og tingene derfor aldrig bliver bedre. Så tror bare jeg laver en kritisk evaluering, har heller ikke noget specielt ønske om at fortsætte i UM.

Hov det glemte jeg at fortælle, var på Tryst i weekenden med Caro, hvor vi spillede backgammon, super hyggeligt, men måske også kun fordi jeg vandt hæhæ (ellers havde jeg heller ikke gidet nævne det) :)

Nå den her blog bliver ikke så lang, fordi jeg vil til at afslutte. Men man plejer vel altid at lave en opsummering med high lights fra turen. Jeg synes, at der er sket så fantastisk mange sjove, spændende og fantastiske ting herovre, som jeg altid vil huske. Bl.a. Amish landbrug, White house besøg, Pentagon besøg, hilst på kronprinsepar, set Lene E, 4th of July celebration, ture til New York, besøg fra DK, en masse gode restauranter, baseball, basketball kamp, møde super søde, dejlige og inspirerende mennesker, snestorm, sneboldkamp, hedebølge, jordskælv, rundvisning Capitol, house of Sweden arrangement med cirkus, receptioner en masse, sejltur på Potomac floden, Mount Vernon, Georgetown, jazz i skulpture garden, fede koncerter, Old Town Alexandria, Chicago, Philladelphia, hygge ved poolen, en masse gode fester og så er der sikkert en masse andre ting, jeg ikke lige kan komme i tanke om nu. Men det har virkelig været en vild oplevelse. Men det har bestemt også givet mig blod på tanden, til at ville tage til udlandet igen J Det er virkelig en stor oplevelse, hvor man lærer og oplever en masse ting. Jeg synes, jeg har lært endnu mere om det danske samfund og vores værdier ved at være her. Og så har jeg selvfølgelig lært den amerikanske kultur at kende på godt og ondt men mest godt. Derudover har jeg lært en masse om mig selv, tolerance, mine værdier og hvad der betyder noget for mig herovre. Man kan ikke undgå det, når man bliver kastet ud foran en masse nye mennesker og en ny kultur, uden at have sin base med familie og tætte venner i nærheden. Faktisk tror jeg, jeg har været heldig, fordi jeg ikke har haft hjemve eller noget herovre, så det har bare været en gennem god oplevelse lige bortset fra min praktikvejleder, som var et fjols selvfølgelig J
Derudover synes jeg også, jeg har lært rigtig meget om mennesker og førstehåndsindtryk. Der er et par personer, jeg har mødt herovre, som jeg fra start af ikke var helt begejstret for, men efterhånden som jeg har lært dem at kende, er de bare vokset på mig, og i dag er det nogle af dem, jeg er sikker på jeg vil holde kontakten med. Det er da ret sjovt. Nogle folk skal man bare give længere tid til at møde, i stedet for at dømme med det samme.

Alt i alt føler jeg mig rigtig privilegeret ved denne oplevelse og over at have været her:)

Men nu vil jeg slutte min DC blog, og sige at jeg glæder mig rigtig meget til at se jer alle sammen, når jeg kommer hjem :)

Møs møs
Lisa