søndag den 7. marts 2010

Til frokost i Kongressen





































Wup wup, så er vi sørme allerede i marts måned, utroligt som tiden da løber af sted. Og det er lige gået op for mig, at prinsessen her kun er 25 somre i et par dage endnu…..yaiks…..så er jeg jo lige pludselig tættere på 30 end 20 ☹ Kæmpe nedtur!

Endnu engang har det været en uge (halvanden) spækket med oplevelser og indtryk. Fuld tryk på!. Sidste weekend var jeg ikke lige minded på byen, så det blev til en biograf aften sammen med en gammel praktikant og en der arbejdede i forsvarsafdelingen, hvilket var rigtig rart, fordi det var nogle nye personer, som har boet i DC i flere år, så man kunne få nogle gode råd til byen.
Vi var inde og se den nye Scorsese film ”Shutter Island” med Leonardo Dicaprio og ”Valentines”. Ja det er sådan lidt tricky, men de gamle rotter i DC havde luret, at i China Town biografen er der kun tjek af billetter ved indgangen til biografen, dvs. at man bagefter bare kan gå over i en anden biograf og se en anden film bagefter, så det gjorde vi så ☺ Det skal lige siges at der nok er 20 sale, så der var nok af film at vælge imellem. Vi ville egentlig havde set den nye Clooney film (mums) ”Up in the Air” som er oscar nomineret, men sjovt nok havde alle de andre fået samme ide, så det eneste sted der var plads var på første række. Og kender I det når man ligesom skal bevæge hovedet fra den ene side til den anden for at læse underteksterne….det holder ikke, så vi tog en anden film…Valentines.
Nå men for at komme tilbage til udgangspunktet, var Shutter Island en lidt mærkelig film, tror virkelig de havde tænkt store tanker med filmen, og gav den et tvist til sidst, men man havde bare set det samme før i f.eks. ”A beautiful mind”, så det blev ikke helt godt, men den var ok underholdning. Bagefter gik vi ind og så Valentines, som jeg bare tænkte var sådan en lidt teenage-agtig film inden vi skulle se den, men den var simpelthen så sød og sjov, og endte faktisk med at blive en rigtig rigtig god film, så den skal I bare se!
Det er faktisk ret vildt, at jeg allerede har været i tre biografer herovre, men de var virkelig forskellige. China Town biografen var rigtig meget som Palads, rigtig mainstream, stor og ikke særlig hyggelig. E-street cinema er som Grand teatret, hvor de viser udenlandske og ikke mainstream film. Til sidst er der George Town biografen, som er rigtig god, sådan mellem størrelse biograf og viser mange gode film. Men ARHHHHHH George Town er bare noget rod at komme til, fordi af alle byområder i DC, har man valgt ikke at lægge en metro i George Town, så det er altid at gå eller tage taxa derhen, så upraktisk! Men George Town er bare så hyggelig, og det er biografen også.
Nå røg vist lidt af sporet igen, i hvert fald var Valentines rigtig god. Og bagefter, på trods af at jeg jo IKKE skulle i byen, tog vi selvfølgelig på Rocket bar og drak en masse øl ☺ Rygrad vis dig nu!!!!

Så var jeg selvfølgelig også ude og kigge lidt på byen den weekend aka shoppe i Pentagon city (som jeg har sat nogle billeder ind af). Det er faktisk lidt sjovt med det der shopping, det tager totalt overhånd, nok fordi de har så mange spændende ting, og de lige er lidt billigere og er nogle andre brands. Men tror også det snyder lidt, fordi man stadig er lidt ”turist”, og så plejer man jo at shoppe….gør man ik?!?!
Men grunden til jeg skulle derud, var nu at jeg manglede et fladjern, da elektriske ting fra DK ikke rigtig virker her, fordi de kun har 120 V i deres stikkontakter, så skulle have et nyt.
Nå men de er jo lidt krejlere sådan nogle amerikanske sælgere, ude foran alle forretningerne, var der stande med forskellige ting og sager, hvilket jo også gør man er lidt på vagt.
Og det er faktisk lidt svært, fordi man aner jo ikke hvad ting skal koste herovre, så man ved ikke om man bliver snydt eller ej. I hvert fald, back to the story, så var der en stand med en sælger af fladjern. Og jeg vil gerne se hvad han har, og de har bare sådan irriterende tendens til at sige man lige skal se noget, og pludselig står man bare med havsalt over det hele og kan ikke smutte….den vender jeg lige tilbage til. Ham gutten ville vise mig et fladjern og hvad det kunne, og så viser han mig et, med et mærke jeg overhoved aldrig har hørt om, så er lidt skeptisk (der var en mad med langt hår og cowboy hat på forsiden af æsken, jeg mener hmmmmmmm) hed for resten Jose Eber. Men ham gutten bliver ved med at sige han er kendis frisør og sætter hår på alle celebrities i Hollywood. Ja ja, sikkert! Og fladjernet koster 300 dollars!!! Fuldstændig vanvittigt. Og jeg havde sat mig i hovedet af jeg skulle have et GHD eller Wham fladjern, så gad ikke rigtig det der, men men men det kunne jo lave krøller som jeg gerne ville have, og der er en del brands som vi har i DK, som de bare ikke har herovre, f.eks. er YSL vildt svært at finde!
Nå men han snakker og snakker og krøller hår, og rigtig slibrig. Så han siger, at kun fordi det er i dag vil jeg få det for 200 dollars, hvilket jeg ikke gider give. Derefter siger han at fordi det er mig (yeah right) kan jeg få det for 130! Tager han pis på mig, jeg mener han er gået ned fra 300 til 130 på 5 minutter, hmm tror det er fusk. Nå men i hvert fald siger jeg 120 til sidst, fordi jeg havde set, de tog det for det i Sephora, og det er en deal. Da jeg kommer hjem finder jeg faktisk ud af at det er en kendt gut, ham manden med cowboy hatten, nok deres Gun-britt, og fladjernet fungerer perfekt. Men så det så også lidt på E-bay til 80 dollars….lang næse.
Nå men er i hvert fald glad for at jeg købte det, føler mig som et mennesker igen, det er ret mærkeligt, men var virkelig ikke ok før, så nu går det meget bedre, sjovt hvad sådan en lille ting kan gøre for ens selvtillid ☺
Den anden historie var, at jeg gik videre i pentagon city bagefter, og så kommer jeg fordi endnu en stand, hvor der står en mand og siger at han lige vil give mig et prøve med på et produkt, det siger man jo ikke nej til ☺ Men så da jeg kommer derover, hælder han lige pludselig hav salt fra det døde hav over mine hænder og står og gnupper det ind i huden, vildt grænseoverskridende! Og så er man jo bare fanget der, med hav salt over det hele, og skal stå og høre på alt hans l…, bare så mærkeligt, men får vasket saltet af, og stikker ved første lejlighed. Men de er altså lidt små irriterende med det der, med at kontakte en til alle mulige underlige produkter.

Om søndagen skulle jeg være lidt kulturel (remember jeg havde sat mig et mål om en turist ting pr. uge), så tog på the Philliphs collection og så O´keefe, I ved hende med blomsterne. Det var faktisk en rigtig fed udstilling, og var til en rundvisning hvor man fik konteksten for billederne. Men igen der er amerikanerne jo lidt sjove, fordi mange siger om O´keefe, at hendes billeder er seksuelle, hvilket man godt kan forstå. Men amerikanerne er super jomfrunalske, så man kan jo ikke sige nogle fy ord til at beskrive billederne, så hver gang kun skulle sige det med O´keefe, blev det til ”Female and male anatomy”, helt ærlig! Men de putter også en bip lyd over de ord i tv.
De havde en masse kendte kunstnere på museet, helt vildt, så så Van Gogh, Degas, Rothko og Renoir. De havde simpelthen det flotteste billede af Renoir ”Luncheon of the Boating Party”, som havde de vildeste farver og detaljer, det er også det dyreste billede på museet har kostet 125.000 dollars i 1923! Museet minder meget om Louisiana, og er privat eget, så det koster 10 dollars at komme ind.

Om aftenen besluttede jeg at prøve noget rigtig amerikansk. De har et sted lige ved mig der hedder Jumbo slice pizza, og det er virkelig JUMBO SIZE! Jeg kunne ikke engang spise et stykke, måske også fordi de var ret ulækkert, men det kostede 5 dollars (usund mad er meget billigt) og var på størrelse med en skabslåge, fuldstændig vanvittigt, men så har man prøvet det med. Glemte desværre at tage et billede af det, sorry!
Jeps, så er der en del af praktikanterne der har haft fødselsdag indtil videre, og så sidste gang sang vi fødselsdagssang. Og det er simpelthen så sjovt, fordi folk forstår ikke en dyt af, hvad vi synger, og så lige pludselig sidder vi 8-12 mand høj og synger og slår i bordet, det er jo den sang hvor man skal vælge instrumenter, så de er helt smadret af grin, når vi begynder at trutte osv. ret sjovt ☺

Så i fredags var jeg til frokost i kongressen. Det er faktisk en lidt mærkelig historie. Vi har jo ingen visit kort, så havde sat mig for at dem jeg havde fået kort fra, ville jeg lige sende en mail med mine kontakt informationer….man ved jo aldrig hvornår man skal bruge deres viden. Nå men de svarer alle sammen tilbage osv. og en af dem som jeg mødte på Retech konferencen som arbejder for kongressen, spørger som om jeg vil mødes til frokost og rundvisning på kongressen, og det siger man jo ikke nej til vel, især fordi jeg ikke har været der endnu. Så jeg får lov af Ulle aka chefen til at tage derhen, og aftaler kl. 12 med ham manden. Det går fint nok, tager taxa derover og har forberedt mig godt hjemmefra på renewable og green energy før mødet. Og vi går så ud og spiser frokost, fint nok, snakker om Vestas osv. Men herefter bliver det bare mere og mere mærkeligt. Fordi han ville gerne vise mig kongressen aka Capitol Hill, ´super synes den naive praktikant. Hvorefter han så først synes, vi skal se Jefferson bygningen, et bibliotek der er åbent for offentligheden og meget flot, men da vi kommer derhen siger han fanme, om han ikke lige skal tage et billede til mig af mig foran bygningen, hmmmm det synes jeg faktisk er ret mærkeligt, det er jo business meeting, så synes det er bizart. Så siger at jeg snart får gæster fra KBH, så det er ok, tager et billede senere, hvorefter han insisterer på det, og ender med at tage et billede, som han siger han vil sende til min mail (tager det fra sin Iphone). Nå så går vi videre, forstår stadig ikke hvorfor jeg skulle se den bygning, og det trækker bare ud og er en lang lang tur.
Klokken bliver mange og synes bare det er upassende. Men igen man skal huske på at amerikanernes business kultur er anderledes, de er mere relations byggende i deres netværk, hvor danskere er mere lige på. Men så går vi ind i kongressen og senatet, og en senators kontor, ret vildt at se, og meget surrealistisk. Da kl. er halv 3, siger jeg simpelthen at nu skal jeg tilbage til kontoret, der har jeg været der i 2,5 time!!!! Altså ved ikke om det er normalt, det var sjovt at se, men synes det var lang tid at gå rundt med en vidt fremmed!. Ja nok om det, det var sgu mærkeligt. (Har vedhæftet et billede af mit adgangs pas til senatet ☺ )

Om torsdagen, dagen før, var vi til noget comedy på en klub i adams morgan. Det var også virkelig mærkeligt. Vi troede det var stand up´ish, men det var mere sådan teateragtig, men alle amerikanerne var flade af grin, de har virkelig en anden humor. Så tror vi var lidt party killer, ved at side 10 mand høj på bagerst række og absolut ikke grine, men bare sidde med et lidt uforstående stener blik, når de andre grinede. Men de synes åbenbart squirrels og band camp er super sjovt.

Om lørdagen var vi til Basket ball i Verizon centeret, George Town Hoyas mod Cincinnati. Det var virkelig en stor oplevelse. Det var faktisk kun college basket, men der var kæmpe opbakning til det, og det var et kæmpe sted. Stemningen var helt vild, og folk var helt oppe at køre. Det var ret sjovt, fordi spillerne blev præsenteret og så var der bare dæmpet belysning og kun et lysshow på scenen, det var næsten en rock koncert.
Derefter sang de national sangen, og så gik de ellers i gang. Og de var bare nogle store gutter, de kunne nærmest lægge bolden i nettet, i stedet for at dunke, helt vildt. Så var der konstant pauser, og man kan jo ikke sidde og kede sig i 3 minutter, så der var underholdning hele tiden. Og set fra et marketing perspektiv var det ret sjovt, fordi alle sponsorerne fik lov til at lave deres gimmick for at få awareness, så på et tidspunkt var det Chevy Chase (kæmpe bank) der havde sponsoreret, så i pausen skulle alle med et chevy chase kort række det op i luftet, vifte med det og lav en dans, og så kunne de vinde en masse penge hvis de blev valgt. Fuldstændig vildt, men vildt god branding, fordi de viser alle dem der har konto hos dem, og det er jo kanon reklame. Der var også en pause hvor en mand blev sat ind i et glas bur og så fløj der penge rundt derinde, og så skulle han samle så meget så muligt….tror det skal være mine legatpenge ☺
Der var også noget med to små drenge der skulle løbe i spiller tøj aka XXXXXL og så scorer et mål. Ja ja det var en speciel oplevelse.

Om lørdagen, faktisk inden basket ball, kl. 10 (ja I hørte rigtigt, men skal jo have noget ud af dagen ik ☺) var jeg til personlig træning, av av av det er hårdt. Men denne gang var det mest med balance, den smarte fyr har luret at jeg har minus balance, så han har lavet sådan nogle øvelser hvor jeg træner hele kroppen samtidig, rigtig godt, desværre var der bare også en masse med balance, så han begyndte ret tit at grine af mig, fordi jeg bare fumlede rundt. Tror jeg må træne lidt Yoga!

Om aftenen, lørdag, tog vi ud og spillede minigolf. Tog taxa derud, området er kendt for at være meget kriminelt, så man tager taxa derud og taxa hjem og man går ikke alene. Men skal også have fat i en peberspray herovre, det er lovligt, just in case. Men det var rigtig sjovt, banen var en 9-hullers der var udformet som kendte monumenter, f.eks. Washington monumentet og der var også Lego figurer, så det var ret sjovt, vi var danskerne, svenskerne og nordmændene ude, så vi var mange, men heldigvis var jeg super god til det, modsat bowling.

Nå så er vi ved punktet ”små sjove iagttagelser i DC”:
I supermarkederne, ja så er vi tilbage ved maden men der er jeg tit, pakker de varerne til en. Så når man køber madvarer, pakker de det hele, og hvis man har mange varer pakker de det i to poser, så vægten er ens i hver pose, så man ikke får rygproblemer, fantastisk service…..hvor er det i DK?!?!
Så har jeg lagt mærke til at de bare har ekseptionelt mange p-pille reklamer herovre i tv, ja ret uinteressant, men det ser man jo slet ikke i DK. Det er bare et andet marked, så tror jeg har set alle præventions muligheder herovre. Og reklamerne er bare så dårlige, utroligt!
Så har jeg været til træning hos ham den sjove gut igen, og han kom simpelthen med den sjoveste kommentar forleden ”Love is pain, pain is love, you are giving birth to a new body”, det blev sagt da han til Boot camp (vanvittig time) så at folk var helt smadret, så fik vi lige den at det skal jo gøre ondt, når man ”føder” en ny krop, fantastisk motivation ☺
Så har de simpelthen også de sjoveste tv programmer herovre, de har et der hedder ”Matchmaking Millionaire”, som handler om en kvinde er finder dates/kærester til crazy millionærer, og det er simpelthen så sjovt, og helt way out. Og de der tøser der er med, dater kun de der mærkelige mænd fordi de har kassen, ja og så er de til ”interview” inden, for at se om de egner sig til at date en millionær, og man kan gå på nettet for at tjekke om man selv gør, hmmmm det må vist testes. Men de havde den bedste kommentar forleden, da en millionær der sælger junk datede en pige, og hun så ikke gad ham mere ”She decided to have more hunk and less junk”, den kan jeg vist godt tilslutte mig.

Nå en lille side bemærkning, kan ikke huske om jeg har fortalt det, men vi så residensen for et par uger siden. Ret vildt at se ambassadør boligen, og fantastisk hvordan de har forenet dansk arkitektur og design i bygningen.

Lige nu sidder jeg og ser Oscar mens jeg skriver Blog, ser ud til at "Avatar" ikke vinder så mange som de havde regnet med, og at "The hurt locker" bliver den store vinder ☺

Håber I har det rigtig dejligt derhjemme og at foråret er på vej, det er det i hvert fald her, skønt ☺

Knus og kram
Lisa

ps. 17 grader idag i DC :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar